Tirsdag, den 15. februar 2011
Som beskrevet i tidligere blogindlæg giver den traditionelle Apache / mod_php opsætning visse udfordringer, især hvad angår RAM-forbrug. Skal vi optimere vores Apache/PHP setup kan vi tage hul på nogle af de ekstra komponenter vi har nævnt. Som forberedelse skal vi tage højde for nogle ting:
- Flere serverdaemoner kommer til at lytte på flere porte. Det vil sige at vi skal overveje hvad der lytter på port 80, og helst også en systematik i hvilken komponent der lytter på hvilken port
- Flere logfiler. Hvis man ønsker at føre statistik over trafikken til serveren, skal man tage højde for at forskellige serverdaemoner logger på forskellige måder, eller i det mindste forskellige filer


