WordPress 3 – så nemt er det

Tirsdag, den 15. februar 2011

For snart 14 dage siden kom den tredje store udgivelse af verdens mest populære blogging software, WordPress, på gaden. Denne udgivelse indeholder en række interessante nye features:

Fuld integration med WordPress MU
Det er nu muligt at have et ubegrænset antal wordpress blogs inden for den samme installation. Førhen skulle den specielle MU version bruges, men alt dette er nu smeltet sammen med den fulde wordpress.

Mulighed for eget brugernavn/kodeord
Indtil nu har den første administratorbruger i systemet altid været “admin”, og et tilfældigt password er blevet genereret til en. Nu vil man i installationsprocessen kunne vælge hvilket brugernavn man vil have, og hvilket kodeord.


Mulighed for specielle indlæg/side typer
Førhen var det kun muligt at tilføje indhold til WordPress bloggen i form af indlæg og sider. Nu kan man vælge at specificere valgfrie typer, så man har mulighed for at tilføje indhold f.eks af typen “Billeder” osv., og sortere ud fra dette.

Forbedret menu håndtering
Hvis ens tema understøtter det, er der nu fuld valgfrihed med hensyn til hvordan ens menu skal sættes sammen, og i valgfri rækkefølge. Dette klares med træk og slip i et AJAX baseret interface under temaindstillinger.

Den forbedrede menustyring har desuden den fordel, at det nu er blevet meget lettere at anvende WordPress til almindelige hjemmesider også. D.v.s. at WordPress har taget et skridt mere i retning af at være et Content Management System (CMS) udover blot at være et blog-system.

Valgfri tema baggrund
En anden ny temaforbedring er muligheden for at selv at vælge hvilken baggrund siden skal have, og styre størrelse, gentagelse og positionering.

Nyt standard tema
Endelig har man efter flere år pensioneret det gamle standard tema “Kubrick” – og afløst det med et tema kaldet “Twenty Ten, eller 2010″

Kan også opleves live her

Opgradering til 3.0
Hvis man allerede har en WordPress installation med version 2.7.x eller nyere, er opgraderingen for det meste meget simpel.

Man går ind i “Tools” og vælger “Upgrade” – På denne side vil der fremkomme en “Update Automatically”  knap, som vil guide en igennem processen.

Hvis den automatiske opgradering ikke går som planlagt, kan denne guide følges for at gøre det manuelt

Vi bruger den selv

Både Casalogic og en del af vores kunder anvender WordPress til blogs og web-sider. Denne blog er lavet på WordPress – og har kørt den nye version 3. i cirka 1 uge i nu – helt uden problemer.

Flere links
Pressemeddelelsen fra WordPress

WordPress på dansk

Det er ikke muligt at skrive kommentarer.