SØGES! Systemudvikler med forretningsforståelse

Onsdag, den 20. februar 2013

Skarp systemudvikler med forretningsforståelse søges til udvikling af kundespecifikke forretningsapplikationer

Til vores udviklingsafdeling søger vi en dygtig systemudvikler med en solid forretningsforståelse; – én, som brænder for at lave gode løsninger af høj kvalitet/stabilitet.

Om jobbet
Du vil blive hovedansvarlig for udvikling af ny funktionalitet og vedligeholdese af eksisterende kode i en forretningsapplikation indenfor el-sektoren. Applikationen er udviklet 100% i PHP og afvikles på en Linux platform driftet af Casalogic. Du vil komme til at arbejde selvstændigt i et mindre team bestående af en fuldtids applikationsdriftsmedarbejder og en deltids systemarkitekt. I forbindelse med større udviklingsopgaver vil der ofte blive tilført ekstra udviklere til projektet. Du forventes at deltage aktivt i beslutningsprocessen om applikationens videre udvikling og herunder arkitektur- og designvalg og mulige optimeringer.
Din hverdag vil bestå af udvikling både alene og i teamet. Din daglige arbejdsplads vil være onsite hos vores kunde i København NV, men i forbindelse med møder og sociale arrangementer glæder vi os til at se dig på Casalogics kontor i Greve.

Casalogic har obligatorisk pensionsordning og giver medarbejderne udvidet sundhedssikring. Vi byder også på en masse søde og dygtige kolleger, og en rar og uformel omgangstone.

Om dig
Du motiveres af et stærkt ønske om at lave gode løsninger baseret på den bedste software Open Source miljøet kan tilbyde. Du er tillidsvækkende i din fremtoning med kunderne og har en høj faglighed i din rådgivning af dem. Du har stor interesse og forståelse for kundernes forretningsmæssige behov, og du elsker at se muligheder og løsninger i de problemstillinger, du præsenteres for. Du vejleder kunden aktivt i nye muligheder og løsninger, som Casalogic kan hjælpe med. Du trives i et miljø med stor selvstændighed. Du taler og skriver flydende dansk og er god til engelsk.

Faglige kvalifikationer
● Stærk forretningsforståelse
● Solidt kendskab til PHP, MySQL, HTML, CSS, Ajax/JQuery
● Måske har du viden fra el- eller forsyningssektoren
● Gerne Linux kendskab

Personlige kvalifikationer
● Glad og positiv – også når du arbejder hårdt
● Trives med personligt ansvar – men god til samarbejde
● Er nysgerrig og prøver nye ting af lyst
● Er kvalitetsbevidst
● Kan tænke i godt købmandsskab på firmaets vegne
● Kan aktivt identificere problem-områder hos kunder og komme med forslag til hvordan du eller en kollega kan hjælpe kunden

Ansøgning
Ansøgning sendes snarest muligt til hr@casalogic.dk i PDF eller ODF format. Ansøgningsfristen er den 11. marts 2013. Løn og vilkår aftales på baggrund af kvalifikationer. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Adm. dir. Torben Sørensen på 70201063.

Om Casalogic A/S
Hos Casalogic A/S er vi specialister i Open Source IT løsninger. Vores løsninger spænder fra implementering af standard software fra Red Hat, Novell, Pentaho, Varnish, Astaro over anvendelse af en lang række Open Source applikationer, til udvikling af kundespecifikke programmer inden for f.eks. billing af energi og forsikringsløsninger.
Yderligere oplysninger om Casalogic A/S findes på vores hjemmeside www.casalogic.dk.

Tags: , ,

Det er ikke muligt at skrive kommentarer.