BackupPC, backup helt enkelt !

Tirsdag, den 15. februar 2011

Kort om BackupPC.

BackupPC er et system til at lave filbackup med restore mulighed, ikke noget andet.

BackupPC laver filbackup af dine servere og giver nem adgang til data når de skal restores igen. Backup’en tages til harddisk og er lynhurtig at arbejde med. Du får oven i købet en mail hvis noget går galt. Den daglige administration foregår fra din webbrowser.

Du har mange muligheder for filoverførsel. Det er nemt at hente data fra en Windows server med SMB og man kan benytte rsync til resten af verden inkl. Windows.

BackupPC er ikke afhængig af særlig klient software, da BackupPC benytter de protokoller, der er tilgængelige. Du kan endda tage backup af brugernes maskiner – systemet opdager selv når de dukker op i dit netværk og vurderer om det er tid for en lille rask backup.

Effektiv opbevaring af backup data.
BackupPC kan konfigureres til at komprimere data og holder automatisk styr på kopier af filer så din samlede backup ikke fylder mere end nødvendigt.

Her er et konkret eksempel på hvor effektivt det kan gøres fra en af vores kørende installationer :

Uden fil linking og komprimering :
94 full backups of total size 1017.25GB
391 incr backups of total size 415.30GB

Ca. 1.5 Terabyte.

Efter link og komprimering:

Pool is 119.93GB comprising 2340588 files and 4369 directories
Hovsa, 120 Gigabyte, Kan det gøres mere effektivt ?

Hvad med databaser og andre typer data som kræver at der køres et job på serveren inden backuppen går igang ?

Man kan køre scripts før og efter backuppen kører, dette kan man konfigurere i webinterfacet og kræver kun at det script/program som kaldes ligger tilgængelig på serveren der tages backup af. Så det er nemt at dumpe en database eller stoppe en dæmon, tage backup og starte den igen.

Hvad med restore ?

  1. Log ind i webinterfacet og vælg serveren der skal restores noget til.
  2. Vælg hvilken dato og hvad der skal restores.
  3. Vælg hvor data skal ligges evt. en af de andre servere.
  4. Tryk på knappen og din restore er igang.

Fordelene ved BackupPC :

  • Enkel at installere og administrere.
  • Web interfacet er nemt og intuitivt med indbygget hjælpefunktion.
  • Du kan nemt lave individuelle backup metoder for hver host.
  • Det er meget enkelt at oprette brugere med adgang til forskellige serveres backup.
  • Det kræver ikke fuldstændigt vildt hardware så du kan bruge pengene på en god raidcontroller og en masse diske.

Uhh, jeg er ikke god til alt det der ‘terminal taste laaaaange kommandoting’ ind. Så hvor meget voodoo skal der til før det virker ?
Administrator brugeren oprettes automatisk ved installationen. Du skal efterfølgende oprette dine egne brugere, hvis du har behov for det.
Du skal selv konfigurere din Apache server med den medfølgende konfigurations fil.
Benytter du rsync via SSH skal du logge ind på maskinen der skal tages backup af og ligge en SSH nøgle.

Alt er naturligvis dokumenteret.

Er der nogen faldgruber ?
Man skal have alle de biblioteker som man ønsker at bevare en backup af defineret, ellers ryddes der op.
Fjernes en folder fra backuplisten i BackupPC slettes den også fra backuppen.

Du kan se mere om BackupPC her.
http://backuppc.sourceforge.net/

Det er ikke muligt at skrive kommentarer.